top of page

Patrick Ness: MONSTER

Conor er en helt almindelig dreng på 13 år. Han bor alene med sin mor, der er dødeligt syg af kræft. At være teenager med dertilhørende problemer og samtidig skulle kapere en sådan livskrise, det er, at skulle miste sin mor og ikke mindst lære at acceptere dette, er noget der kan gøre selv den stærkeste svag. Conor har mareridt hver nat, noget så skræmmende, at han ikke kan sætte ord på det. Så da et monster begynder at opsøge ham gennem hans soveværelsesvindue, bliver han slet ikke bange. Intet kan skræmme ham mere end de ordløse mareridt. Monsteret vil have sandheden fra Conor. Men for at finde frem til den skal Conor høre Monsteret fortælle. Og nat efter nat arbejder de sig sammen hen mod afsløringen af Conors sandhed.

bottom of page